Min “private” oplevelse af CD’en til inspiration / information.

Lars Bim-Bam Band: Langt ude I Hampen.
En bred marchrytme fylder ørene og en sanger med en voksen stemme tegner og fortæller så det er en lyst. Hvem har været roadie for Gasolin, med i Midtfyns festival og ditto Gilleleje og hedder Lars -Bim-Bam Sørensen? Hvem har gemt sig så godt så længe? Det er Lars som gir’ startskskuddet med humor og glimt i øjet, og bag det hele ligger mange års liv og slid i dansk rock. Det høres - og det er jeg vild med.

Anne Marie Helger & Dream City: De Der Christianitter
Alle ved at frau Helger har et mægtigt organ og at hun er enestående, og næsten alene om at være vores alle sammens løftede pegefinger. Komisk og skarp kan hun være og storslået. En sang A. M. Helger lavede for nogle år siden “Venster Extremister”, er blevet omarbejdet og så er der i øvrigt sat strøm til fruen, hun er blevet eletriciferet. Vi vidste godt at der boede en rocksanger(inde) inde i A. M. Helger og nu kan man altså ligefrem høre det. Dream City gør deres bedste for at begrave fruen i et veritabelt syrebad. Det lykkes ikke: Hendes budskab går klart i gennem. Det er rock der rykker. Pas på! Det er farligt!

Sorteper: Hippiebyen Sover.
Her er en ægte historiefortæller af et vist format. Dejlig billedskabende text fortalt af en ægte christianit, - Lars Fenger osse kaldet Joker eller Sorteper. Her er samme saft og kraft som vi gamle oplevede for snart 30 år siden da rocken blev født og musikken var en del af en bevægelse. Hjælp fra veteranen Mikkel Beyer på violin fra det hedengagne kultband Furekåben, får Sorteper til at kalde minderne frem, fortælle historien og gi’ os en klar fornemmelse af hvad vi måske er ved at sætte over styr.

Singvogel: Penge Lugter ikke.
Er det et stykke film musik, så vil jeg meget gerne se filmen, men uden film er musikken storslået flot og uforudsigelig, dejlig ligelad med normer og mainstream. Fra kanten kommer lynende cowboy guitarer og et hornorkester og fejer gulvet rent for rock-fordomme. Skrigende guitarer og cut-op texter tegner et musikalsk complext kunstværk.
Så frækt at det burde forbydes..........

Salem: Pigen I Mosen.
Jeg faldt totalt pladask for dette dejlige nummer som gir en stemning af en anden verden.
Hvor vil jeg gerne være lidt mere i den verden! Fyldt med stjerneguld og skovklædte vande gynger og sejler vi på en folk-cowboy halvfarlig fornemmelse, med kor og mundharper der kanter dette smukke billede som er bedre en en pibe rød galar, dragende og næsten forbudt ...... lissom Christiania!

Bifrost: Spillet
Hør nu en sang sunget at Pia Cohn, og spillet af Tom Lunden. Hvilket format! Der er noget andægtigt over den måde den sang sniger sig ind under ens hud på. Langsomt kommer erkendelsen af musikken og jeg skynder mig at høre dette alt for korte nummer igen!

Zofia Hedvard m. fl. Christiania Mit Hjerte.
Her er Christianias moderne fælles projekt hvor et hav af medvirkende - alle enten boende på Christiania eller med stærke bånd hertil synger og spiller. Børn, voksne, unge, gamle plus koret - alle gir’ de et dejligt swingende bidrag. Zofias stemme forgylder denne sang så det glimter langt væk.

Zink: Mirakler.
Nu om dage skal der være rap. Rå rap rocker og rykker i de unge - de’ de nye der skal frem. - sir alle, - ja, - sir en gammel tresserflipper som mig, hvis det er fedt, ellers er det bare støj. Jeg kunne ikke stå for denne meget varierede soft-rap som er så gennemsyret af musikalitet og tilmed har et budskab og et ægte kor som nogen har sunget. Det er mere end en forbifart. Det er et manifest og en rundkørsel af lyde og misk-mask sat nok så flot sammen.

Zofia Hedvard: Pusherpigens Sang.
Zofia er er en rigtig dejlig Christianiatøs med et kæmpe talent som vi er nogle stykker der har gået og holdt øje med i noget tid. Hun har skrevet denne sang med en text som vist nok er meget fiks, men jeg blir så betaget af hendes enormt flotte stemme og de fraseringer der er så specielle hendes, at jeg hele tiden taber tråden. Zofia er her og der og allevegne i miliøet, og når hun oplader sin røst selv i et stort kor, så glimter guldet og man ved at det er hende.

Den Røde Løber: Et Lille Stykke Land.
Her er et dejligt bidrag fra Ålborg gruppen Den Røde Løber. Løberen er en del af det alternative miliø i Ålborg. Musikalsk set er der grøde i Ålborgs undergrund. Den Røde Løber er på ingen tid blevet et meget afholdt band på grund af deres heftige og effektive live koncerter i Ålborg og på Christiania. De vandt Bandbattel, årets nordjydske rocknavn med dommerstemmerne 13 - 0 tidligere i år.

Lars Normand og Dharma Bums: Woodstock Lukker.
Det et af de numre jeg er gladest for fordi det er så “rent” i sit fede tresserudtryk. Man føler at man har fået lov til at kigge ind i hulen hos et meget sjældent væsen der udspyr tresser poesi med Hans Vinding og Skalø stående i skabet. Der ingen støj på tråden, for det er bare rigtigt! Sådan en fornemmelse og lyd havde Dylan, Doors og Donnovan og mange andre før verden gik af lave - og helt af lave er den jo ikke for her er lige et billede af det virkelige liv hvor der ikke er spekuleret ret meget i guldstykker, men i visioner som eventuelt kan gi dig nogle bedre drømme.

TømrerClaus: Sangen Om Christiania
En protestsang? Hvor ukommercielt, ikke? Hallo! Vi har altså 2004 hvor den slags er gået af mode for mere end et kvart århundrede siden? Osse alt det der wah-guitar som ikke engang er samplet.. Hold op med det! Der må da være en kant .- Ja alderen trykker, jeg vænner mig nok ikke til det der med at være en ligeglad egoist uden wah pedal, og iøvrigt såe...............

Blindstone: Politiker
Fra Thisted kommer denne gruppe som udsendte deres debut CD “Manifesto” sidste år. Denne CD åbenbarede en superguitarist og sanger Martin Andersen, som verden stadig venter på at opdage, - vi andre venner og kollegaer har længe frydet os over dette talent og denne dejlige gruppe der lyser op i det nordjyske. Tak for sangen!

Ache: De Skæve Drømme.
Engang var der et band der hed Ache, der kørte frem med stor symfonisk rockmusik og betagede en tressergeneration der var vokset op med Vanilla Fugde og Alrune Rod. Tiden gik og Ache lukkede ned, men nu er sværdet gravet op igen med denne sang. Her starter vi lidt stille, men henimod slutningen kender vi dem igen som et stort band med masser af guitar og orgel - god tid og flotte
melodier.

Kenneth Thordal: Hul I Vejen.
Jeg synes den måde som denne dybt poetiske sang slutter pladen på er så flot som det kan være. Vi har fået læst og påskrevet, rykket rundt med - har været i syrebad og i cowboyland, og nu vil vi gerne svæve væk på en drøm som i al uskyldighed fører os til sindets inderste kroge, finder en fredfyldt plet og en balance. Vi bliver inviteret ind til at svæve på poesiens bølger.
Tak Kenneth. Tak allesammen. Claus.

Gå til Karma's forside: Her.