Statens Kunstfond - Statens Musikråd - KODA - NCB - DJBFA - DPA - DKF og DIG!
Hvordan går det med demokratiet? Er det trovædigt? Er politikerene blevet ført bag lyset af foreningerne?
"Alle" ved efterhånden at en forholdsvis snæver elite får de fleste af pengene fra Statens Kunstfond og det nu nedlagte Statens Musikråd - nu hedder det Kunststyrelsen, - uden at det i øvrigt gør nogensomhelst forskel..
Mange af legatmodtagere er gengangere år efter år, dels som legatmodtagere dels som medlemmer i legatudvalgene, dels som bestyrelsesmedlemmer i Koda, Copy-Dan og NCB og de 3 magtfulde foreninger: DJBFA, DPA og DKF.
DJBFA og DPA står for rytmisk musik. DKF står for den klassiske musik.
De 3 foreninger modtager tilsammen over 30 millioner kroner årligt fra Koda som de uddeler til deres medlemmer. (år 2003)
Er man ikke medlem af DJBFA, DPA eller DKF - kan man ansøge Koda direkte, og der er sølle 569.000,- altså 60 gange så lidt penge til alle de der er udenfor foreningerne.
Det skal lige nævnes at formanden for DJBFA i mange år var formand for Kodas bestyrelse og best medlemmerne i de øvrige foreninger osse er med i Kodas bestyrelse, - så her går det godt!
Er man utilfreds med foreningerne (det kan der være mange gode grunde til..) og melder sig ud, er der kun Koda tilbage med 60 gange så lidt penge og de samme mennesker der osse bestemmer her.
Ret demokratisk ikke?
Politikerene, der har sagt ja til denne konstruktion er efter min opfattelse blevet ført bag lyset.
Det er faktisk ret interessant, for det var folk fra flower-power-tiden der i sin tid for snart 30 år siden, hævdede (med rette) at Kodas fordeling af midlerne var udemokratisk og at rytmisk musik osse burde have støtte. Det blev grundlaget for DJBFA.
Er du rytmisk musiker og hverken medlem af DJBFA eller DPA, må du nøjes med smulerne der er tilbage i KODA. Har du heller ikke den rette intellektuelle kunst-approach, eller på anden måde kan øve indflydelse, kan du osse godt glemme alt om Statens Kunstfond eller Statens Musikråd.
Nu har de mennesker i DJBFA og DPA altså lavet en klub for de "udvalgte" hvor der er rigtig mange penge.
De går rundt og uddeler legater og priser til hinanden, men stik imod flower-power

bevægelsens grundlag, holder de pengene inde for egne rækker, og lægger massivt politisk
pres på regering og folketing for at få endnu flere penge og endnu mere indflydelse.
Jagten på magt og rigdom kender ingen grænser. De store pladeselskaber og de rige foreninger står bag en hær af sagførere der buster ind i folks hjem, splitter ens computer ad, og uddeler dummebøder hvis man har kopieret programmer eller musik fra nettet.
Selvom næsten alle gør det, kører disse mørkemænd fra fortiden uanfægtet videre med at krimminalisere deres medmennesker.
Et andet interessant aspekt ved al den her kopi-snak, er at alle disse forbud, hvis de overhovedet virker (det gør de ikke), nå - men HVIS de virker, gavner de først og fremmest de rige kunstnere og de store pladeselskaber.
For de fattigere kunstnere er internettet ofte det eneste hul de har ud til omverdenen.
Før nettet kom, havde de ingenting. Da nettet så kom og kunne bruges til musik, var det første musikerenes egne foreninger (DJBFA og DPA) gjorde, utroligt nok - at forbyde det! Senere lempede de reglerne en smule, men stadigvæk er de komplet visionsløse.
De har sovet i timen, som man siger, -og de sover stadig.

Deres næste "geniale" påhit var at belægge uindspillede CD'er med en afgift som kunstnerene (via Copy-Dan og foreningerne) skulle ha' som kompensation for at folk kopiere musik. Aha, - så har man altså betalt for at kopiere når man køber en CD. Javel,- men nej! Det er skam stadig forbudt at kopiere CD'er selvom man har betalt for det. Find lige ud af det!
Man skal helt tilbage til Stalin-tiden for at finde tilsvarende hard-core logik, men går den, så går den. De naive politikere bed på krogen endnu en gang.
Sidste:
Nu har foreningerne vedtaget at det skal være så dyrt at sælge musik over nettet til download, at kun nogle få aktører med en stor pengekasse, kan være med.
At skyde sig selv i foden og sælge det til deres medlemmer som en succes....
I stedet for 100 eller 1000 vis af salgssteder og stor omsætning.... Man må korse sig over disse folks manglende forretningssans, en dumhed man kun har råd til når andre betaler.
Alt hvad de foreninger foretager sig er med til at forstærke pladebranchens krise. Det er bare SÅ kikset, men det er desværre følgen af at folk der bliver valgt til disse foreningers bestyrelse muligvis kan love medlemmerne guld og grønne skove, men de er totalt umulige som forretningsmænd, og burde skamme sig i stedet for den selvros man kan læse i deres blade.
Meget af det vi kæmpede mod under ungdomsoprøret, står disse folk for i dag 30 år senere, de har bare ikke opdaget det selv.
I 30 år har pladebranchen oplevet en fremgang der trodser enhver beskrivelse og de store pladeselskaber har skovlet penge ind i rå mængder.
For et par år siden knækkede kurven, og der var tilbagegang.
Straks skal kopisterne og internettet ha' skylden selvom der intet foreligger der kan bevise at kopiering har skylden for tilbagegangen. Det er snarere dårlige produkter og især dårligt købmandsskab der er årsagen, men folk får dummebøder (lovligt!!) og staten overvejer nye afgifter og forbud.........
Men ikke nok med det: Nu er der forslag fremme om at de (store) pladeselskaber skal ha statsstøtte. Jamen var det ikke.....?? Det er bare FOR utroligt, men det er ikke desto mindre sandt. Fik i den?
For sent, for dyrt og for dårligt.
Men tibage til foreningerne: DJBFA, DPA og DKF: Langsomt vågner disse 3 magtfulde foreninger af tornerosesøvnen, og "ser skriften på væggen", nemlig at man hellere må komme igang med at sælge lydfiler over internettet.
Der eksisterer heldigvis erfaringsmateriale fra USA, hvor det længe har været i gang, søsat af Apple og deres ipod. Der er man kommet frem til at hvis et nummer koster 1 USD ca. 5.50 dkk, så køber folk det.
Men atter lykkes det foreningerne at lave et bensbænd for hele branchen ved at vente for længe, forlange for meget og forhindre for mange i at sælge lydfiler.
Man tar sig sig til hovedet over de mennesker der styrer dansk kunst og kultur. De opfatter det som deres egen private legeplads, de tilsidesætter normale kommercielle regler, unfair konkurrence skider de på, og dårlige forretningsmænd er nærmest deres varemærke. (Se bare H.C. Andersens bestyrelsen der tabte et 2 chifret millionbeløb).
Det er andres penge, og politikerne står last og brast med foreningerne. De er blevet ført bag lyset godt og grundigt.
Hvornår vågner i op derude??
Politikere og journalister: Sover I? (Ja, i gør så..)
Området er indviklet og fuld af tråde så journalister gider ikke skrive om det, selvom det faktisk er noget af en skandale sådan som hele det cirkus er sat op. Den vagthund som journalisterne ellers er så stolte af, er på dette område faldet totalt i søvn. Journalistik er nemlig heller ikke hvad det har været....
Og politikerene; Ja vi ved jo at det er sjældent de selv tager nogen sager op.
Men her er et cirkus hvor man laver en forening hvor medlemmerne alle får en "præmie" i form af støtte på op til 30.000 årligt. Nok kan medlemmerne ikke sælge deres musik, (det har foreningerne jo sørget for), til gengæld får de en masse støtte som andre der er udenfor foreningerne må betale... det er landbrugsstøtten om igen.
Hvornår vågner i op derude??

Er det det der kom ud af hippiebevægelsen's Peace, Love & Understanding?
Rigdom sir de er for de rige.
Biblen har noget andet at sige.
Fattig på jorden vandred Guds søn,
hented just ikke hos dem sin løn.

Fra Ebbe Kløvedals Skipper Klements Morgensang.
Her tog de rige osse for sig af retterne, og bestemte alt.