Fyns Stiftstidende 30.07.2002 skrev:
Af Gert Andersen
Det er længe siden, danske musikere har vovet sig ud i at udgive en ren
instrumentalplade, men
nu har guitaristen Claus Klemen Pedersen - bedre kendt som Tømrer-Claus,
kastet sig ud i denne
svære genre med "En Spade Er En Spade".
En spade er som bekendt musikerslang for en guitar, og Tømrer-Claus udforsker
ganske uanfægtet af tidens trend instrumentets muligheder med begge ben
solidt placeret i 60'ernes rocktradition, samtidig med at han væver alt
det
genkendelige ind i enten balkanske melodifraseringer eller temastykker, der
kunne stamme
fra en Sergio Leone film.
Efter et par gennemlytninger bliver det næsten en sport at finde og stadfæste
Tømrer-Claus' udvalgte 60'erfragmenter, for de hører bestemt ikke
til de mest
gennemtraskede af slagsen.
På "Løvesang/Powerplay", hvor Hasse Pachino og Søren
Berlev er medvirkende på bas og
trommer, går Tømrerclaus ud i et tungt og ildevarslende westerntema
for Shadowsguitar med
uhyggeligt mumlende spanske klange som underlægning, for så at slutte
af i et forløsende crescendo,
der er hentet fra Love's "7 and 7 is" fra 1968.
Nummeret "Sinus"bygger på en traditonel melodilinje fra den
engelske salme
"Meadowlands", men i Tømrerclaus' udgave er den gamle tradional
snildt formet
om til endnu et knastørt westerntema, der er så cinemaskopisk i
sin art, at man
næsten kan snuse lugten af støvede veje og trætte heste.
Titelnummeret er 15 minutter langt og samtidig CDens kernestykke.
Nummeret er en tretakter, hvor hovedtemaet er balkansk, selvom det i Tømrerclaus
hænder
nærmest får karakter af en norsk folkemelodi. Indmellem de bastante
rundgange
får Tømrerclaus imidlertid fat i en veritabel guitarfantasi, der
spænder fra
Jimi Hendrixske kaskader af guitarlyd over Quicksilver Messenger Service til
et mere
roligt leje, hvor guitaren kæler løs omkring Fleetwood Macs instrumentale
passager fra
sentredsererne. Trommeslager Hans Fagt gør her sit til at projektet lykkes,
for hans
enegiske improvisationer ligner på mange måder Mitch Mitchells fra
Jimi
Hendrix Experience og Tømrerclaus får al mulighed for at væve
sine fint udvalgte
passager ind i et helstøbt tæppe.
Jyllandsposten
30.07.02
Offentliggjort 30. juli 2002 03:00
Tømrerclaus: EN SPADE ER EN SPADE
Af UFFE CHRISTENSEN
Tømrerclaus:
EN SPADE ER EN SPADE
66 minutter
Karma Music
Nå ja...
Er det første man tænker, når man har smækket Tømrerclaus'
aktuelle CD i afspilleren.
Nå ja...
Men har man oplevet de tider, da den "uhelbredelige" hippie slog sine
folder i 1960erne og i halvfjerdserne - og husker man hans unikke "Tømrerclaus"
fra 1978 - giver "En spade er en spade" mere og mere mening.
Tømrerclaus er en glimrende guitarist, og med den aktuelle plade - der
har lårtykke tråde tilbage til hans musikalske univers anno 1978
- opsummerer og opdaterer han en svunden tid, som mentalt måske slet ikke
er så langt borte, som vi går rundt og bilder os selv ind.
Det er syrerock, når den er bedst - og meget mere end det. Når Tømrerclaus,
der får støtte af Gasolin'-drengen Søren Berlev (trommer),
bassisten Hasse Pachino (King Diamond) og trommeslageren Hans Fagt (tidl. blandt
andre sammen med Kim Larsen), folder alle sine færdigheder ud på
de seks strenge, tager han dig på en forunderlig rejse i for- og nutid.
Og hvem ved: Måske også fremtid. Det sidste er nok et spørgsmål
om temperament.
Fint album fra en mand, der altid har kaldt en spade for en spade, og som spiller
en visionær, søgende og opløftende spade, der nok ind imellem
får en til at tænke på Hendrix, men som også i høj
grad er et udtryk for Tømrerclaus' eget musikalske sindelag.
Midtjyllands Avis 22.08.02
Af Michael Lundsgaard
TømrerClaus: En Spade Er En Spade
Karma Music Records
Spilletid ca. 66 minutter
TømrerClaus, der i sin tid spillede med Skousen/Ingemann, Musikpatruljen
og Dan Turell & Sølvstjernerne, får virkelig brugt alle guitarens
muligheder og lyde her på "En Spade Er En Spade". En ganske
velvalgt titel da det altså netob er guitarens mangfoldige univers, han
her udforsker på kryds og tværs.
Fra den hylende og wah-wah'ede Hendrix-lyd over arabiske toner, mexikansk musik
og balkanmusik til det rene Shadows-twang.
Ud over guitaren behersker TømrerClaus osse clarinet, bas og perkussion
og får kun hjælp af en håndfuld bassister og trommeslagere
på enkelte numre. Blandt andre Søren Berlev der sad bag trommerne
i Gasolin.
Efter nutidens forhold er der tale om noget så usædvaneligt som
en ren instrumental-cd, og lidt underligt virker det da næsten osse, at
man ikke hører bare en enkelt sang-stemme. Det er udelukkende de ofte
meget lange guitarimprovisationer, der præger cd'en, men det fungerer
nu alligevel godt og afvekslende, idet cd'en gennemgår så mange
forskellige musikalske stemninger.
Det allermest markante og gennemgående træk er dog den blues-baserede
rock a la Hendrix, som TømrerClaus uden den mindste tvivl har et godt
øre til. Og med sit eminente spil kan han da næsten også
leve op til den store inspiration.
Tilbage