 |
 |
 |
Øv,
hvor må det være ærgeligt
for de andre at man bare
kan stille smalfed og grisefarvet
op i underhylere og se
sur
ud,
og så tage prisen
for det mest corny cover
vi længe har set.
Hvor
skal man sende fanbrevene
hen? |
Vi
prøver at holde
os til det danske, men
Mærkelige
Michael mener at dette
cover ikke kan undværes.
Jeg ved ikke rigtig..
De der hjerter er da
meget
kære - osse når
man tænker
på b-siden. Det
mest corny er det der "OTTAWAN" -
men hvad går det
ud på?
Plademærket
hedder: Carrere, så ved
i hvor i skal sende demobåndende
hen.
Nuttet eller corny? Dette
vigtige spørgsmål vil
vi.. ...nå
jeg tror vi stopper her....
|
Det
bli'r bedre og bedre. Fra
Peter Poulsen har vi fået
følgende perle:
Titlerne er hhv: Lykkedyret
og Alletiders Nar! Richard
Ragnvald med denne single
plade som nok har nogle år
på bagen. Det bli'r
det ikke ringere af. Coveret
giver nogle "fede" associasioner.
Det er damen til venstre. |
 |
 |
 |
| Ikke
at det er corny, men finder
man noget mere tidstypisk
end det her meget fine
og detaljerede cover som
vi har fået tilsendt fra
Thomas Gjurup? Flot! |
Vi
får til stadig tilsendt
cory covers fra folk.
Peter Poulsen har just sendt denne
perle fra 1976.
Her er det hele: Pragtfulde farver,
fængende positur med et dejligt
nærværende udtryk,
og så tæller det osse
at der står Fona 18,75 kr
på det lille gule skilt. |
Sexede
Ole Erling er en af dem
der forstår at omstille
sig. En charmerende overlever.
Pænt tøj har
han osse. I 1971 dukker
han op og spiller suppe-steg-og-is
for de unge på 40.
Senere har suppe-steg-og-is
bølgen slået
sig fast ned i Jylland,
og Ole er blevet på sjælland.. |
|
 |
|
Hej
Kjeld og Anette! Velkommen
på disse sider. Hvilken
idyl i grønt.
4 point for en flot frisure. |
Jeg
vil rate dette cover til
at ligge blandt toppen
indenfor genren: Bodega-Style.
Især er jeg meget
glad for manden med hatten.
Regne kan de skal osse!
Farverne er heller ikke
værst. Bravo, Jackpot.
Kom igen!! |
OK,
- det er nok lidt uretfærdigt
at Peter Belli (som vi
for alt i verden ikke vil
fornærme) ikke er
med på disse sider.
Han ville i givet fald
ligge "lunt i svinget" med
et par covers der nok ku'
få det her til at "blegne".
Men Tommy scorer nu pænt,
ikke? Check lige hans blå sko. |
 |
 |
|
| Det
er bare så fedt!
Bundgård kan gøre
det så man tror på det.
Ingen over, under eller
ved siden af. |
Er
det forøvrigt ikke
det man kalder dårligt øje
med betændelse..... |
"Stumfilmens" uartige
dame fik efterhånden
stemme og indspillede såmænd
et
rockalbum i 60'erne. Det var naturligvis
mere spøjst end godt, men
den da 70
årige Mae fik åndet
sig igennem "Daytripper" og
andre af dagens hits, var det faktisk
lidt bedre end man skulle tro.
Se under: Sexet garagerock. Læg
lige mærke til halvtredser
modellens fede forlygter... |
 |
 |
|
Rolling
Stones. Da Sticky Fingers
i sin tid kom med det nu
legendariske lynlåscover,
så var det lige en
tand for meget for det
katolske Spanien, så
de opfandt et mere "stuerent" cover.
Hmmm, det var sku da et nummer
mere perverst end en lynlås. |
Nu
med røg, slips og
pæne bukser. De passer
lige til at optræde
i Tivoli-Friheden i Århus
for 25 år siden,
men de havde nok ikke råd
til dem... |
Her
er en serie med Freddie
and The Dreamers som næsten
taler for sig selv. Hallo
derude: Suppe-steg og is
orkestre i jylland: Her
er lidt inspiration... |
 |
 |
 |
| |
|
Fra
Zofia har vi modtaget dette
pladecover fra pladeselskabet
Tono, som vistnok ikke
eksisterer mere. Det der
er slående ved dette
cover er de pragtfulde
farver og sådan set
osse de charmerende herres
smil. Tidløst. |
 |
 |
 |
Mere ægte
etnisk Hawaii stemning
finder man ikke.
Og så er det stereo! Bemærk
i øvrigt at damens skilning
er ret bred og går helt om
til nakken. |
Velkommen
Jon & Robin, og tillykke
med jeres fine skjorter.
Det er flower-power uden
det der andet noget som
man jo.. Nå.. Jeg
tror vi stopper her. |
Lige
på og ingen dikkedarer.
Så let er det.
Det er det der hedder stil.
|
 |
 |
 |
| Spændende,
drenge.. spændende. |
Igen:
Classic-corny. Man ser
aldrig den slags mere.
Og det er en skam, for
det nu engang pænt
når folk gør
sig umage... Flotte persienner
i øvrigt. |
Det
er ikke danskere, så vi
kan roligt tage en masse
pis på det her møj-cover.
Bare gå til den..
Men denne amerikanske udgave af
weinersingerknaben endte faktisk
på det legendariske Nuggets
album i 1973,
som siden blev biblen for garagerocksamlere.. |
 |
 |
 |
| Ja,
nå..? Så corny
er de da heller ikke. Men
de kommer med alligevel.
Mest på grund af
det meget fine landskab
og flyverdragterne. Nåja,
trommen er osse meget fin.
Er det et af de første
og senere utallige statsstøttede
plader? Hvis det er tilfældet
så ... nå,-
jeg tror vi stopper her.. |
Velkommen!
Og det er dejligt når
nogen gider tage en ren
skjorte på når
de skal fotograferes. 6
point for skjorten, 3 for
bukserne, og .. vi stopper
her, som man siger... |
Det
var ikke kun i vinyltiderne
man kunne det der med covere.
CD'er kan også være
med. Sveriges svar på Suzie
og Leo må være
Eilert Pilarm.
Eftersom han er nordjyde, tror
han selv at han er go'. (Det tror
jeg osse..) Hans CD-covers lyser
af selvtillid. - Men det hører
jo til faget, så det er fint.
Fin komposition, der er god dialog
mellem den blå baggrund og
det røde tøj. Mærkaten
med Eilerts Jul, ku' jeg ikke selv
ha' lavet bedre. |
 |
 |
 |
Ole
Elm er et ret ubeskrevet
blad i den danske musikhistorie.
Han var selvbestaltet
pladeselskabsdirektør
fra Grindsted, hvor han
ellers spillede i det
lokale Cliffters-band
The G-Men. Men stå ikke
i skyggen for noget.
Nej
man tager sin forstærker
og rider langsomt ud i den vestjyske
solnedgang syngende "A Cowboy
In Town". Yippi-yeah-yeah-yeah.
Pladens
anden side er med nordkøbnenhavnske
Big Boss Men. Trods den
den kaotiske liveoptagelse
med et flaskeklirrende
publikum, holder de distansen
lidt bedre end direktør
Elm.
Mærket
hed SID, men om det fortsatte
som skrantende fagbevægelse
må stå hen
i det uvisse, da Elm afgik
til den evige prærie
i
70'erne. Hallo, sikken fed guitar!
Honest, den gad jeg nok eje.
Men den hænger vel på en
væg i Grindsted hos en
tante... |
Respekt
for en lang karriere og
en spillemand af guds nåde.
Her er nok seriens kunstneriske
topscorer. Dels er coveret
corny, dels er det sjovt
og Magnus's skæve
smil signalerer at ham
kan man regne med. Måske
er det slet ikke corny..? |
En
virkelig perle ud i tressernes
kreativitet.
Den store artdirector arbejder
med titlen "Jeg har
ventet ved din dør",
og det mest kreative er
da
at tage en dør og sætte
den midt på en københavnsk
gade og stå der med blomster
og guitarkasse og se dejlig ud.
Det er enormt godt fundet på.
Det er humor når det er bedst.
Ha-ha-ho-ho..
(Nåja, - hvad fanden så?) |
 |
 |
 |
| Klassisk
opstilling for corny bands.
Der er masser af dem, med
og uden guitarer, trommestikker
eller havestole. Hvad det
er de "har" som
gør denne type så corny,
aner jeg ikke. Men de "har
det", det er sikkert
og vist. |
Se
engang dette listige jyske
score-smil. Det sådan
man gør! Stille
og roligt kører
Birge den hjem på charmen.
Coveret her er ganske typisk.
Det er 100! |
Dette
corny cover ligger meget
pænt i klassen. Man
har forsøgt at gøre
det cony og "sjovt",
og det er i høj
grad lykkes. |
 |
 |
 |
| Pladeforlaget
Harlekin går ikke
af vejen for noget når
det glæder om af
få succes! Dettte
cover er osse "rent" når
det gælder "udtryk".
Sjovt, folkeligt og hyggeligt
på den "fede" måde.
(Der står Frederiksen
til sidst i titlen. Smart,
ikke?) |
Trax
kører den hjem på nogle
rigtig fede farver og en
meget "naturlig" positur
som de to personer på forsiden
demonstrerer. Ved Du Hva'
Du Sku' - lover godt! |
Det
måtte komme: Kendt
fra TV....ikke, det må kunne
udnyttes. Hvis 10 øren
stadig ikke er faldet er
der både billede
af selve Lykkehjulet, Michael
Meyerheim og titel samt
undertekst. Hurra for indsatsen.
Jeg har ikke hørt
pladen... (4 point for
nogle "gode" farver).
Ps: Vi venter spændt på en
CD med Flemming "Leth".
(kendt fra TV...) |
|
 |
|
Nå,
det er måske ikke
så corny endda, men
der skal jo osse være
en taber i enhver konkurence.
Jeg kan nu meget godt li'
klistermærket foroven.
Til orientering står der
Jan Rosenberg på sedlen,
det tæller osse. |
Her
er endnu en klassiker:
En would-be-Julio Iglesas.
det er et syndrom: Migselv,
migselv, migselv og migselv
igen:
Smukke, dejlige mig. Hvem kan modstå denne
charmør? |
Det
er måske endnu bedre
på hovedet? |
 |
 |
 |
| Der
skal nok være dem
der bliver stødt
over at dette cover i den
grad er en Amerikaner-hyldest.
Alle numrene er danske
undersættelser af
udenlandske numre. F.eks.
er Pretty Woman blevet
til "Kære Frue" I'm
A Believer blev til "Arme
Elever" O.s.v. ikke
dårligt... |
Alt
skal jo prøves,
og det var så meningen
at man selv skulle spille
med på redekam. Well,
det gik vist i sigselv
igen.. |
Der
er dømt Svensk't
drengeband her på denne
maxi LP med hele 4 "Låter".
Hvordan den har fundet
vej til Danmark er så spørgsmålet,
men der skal nok være
dem der synes at der for
lidt af den slags herhjemme.
Tyske schlagere og svenske
drengebands: Der må gøres
noget... |
 |
En
gut sendte disse sjove links:
http://home20.inet.tele.dk/hip/index.galleri.html
http://www.io.com/~dork/records/main.html
http://www.wiesner.de/covers
Evt.
kommentarer
|
|
| Jeg
troede ikke mine egne øjne:
Har Caspar Christensen
osse udsendt en vinylsingle??
Nej, det er bare en lookalike
der på spil. Der
er lagt kræfter i
at lave et "fængende" "anderledes" cover.
3 stjerner til Hugo Hein
+ 1 for vandet! |
|
|
| Tilbage
til forsiden. |
|
|